søndag den 6. november 2011

På venteliste!!

Så er vi helt officielt på ventelisten til en lille trold fra Etiopien!!!!!!!!!!

Vi havde et rigtig godt møde d. 18. hos Danadopt, hvor vi fik gennemgået de lande 
som kunne være aktuelle for os. 
Informationsniveauet var rigtig godt og vi følte at der blev lyttet til os og taget den tid der skulle til. 

Vi betalte indmeldingsgebyret med det samme og fik en "kvittering" med som skulle sendes til Statsforvaltningen, så de kunne tage os af den danske liste og sende vores socialrapport til Danadopt. I mellemtiden kunne vi så tænke over hvilket land vi ville tilmelde os.

Realiteten for os var dog at vi havde besluttet os inden vi gik ud af døren fra mødet :o) Vi skulle da til Etiopien. Eftersom vi et par gange har rejst i Afrika, følte vi en sær dragning/tilknytning hertil. Hvordan kunne vi dog vælge andet?!

Nogle dage senere dumpede en kopi af socialrapporten ind i vores postkasse. En lille (åbenlys) fejl havde sneget sig ind (der stod at vi havde været sammen i 43 år, hihi) så Jesper ringede til Danadopt for at høre hvordan det blev rettet. I den forbindelse fik han åbenbart oplyst dem om at vi ønskede etiopisk barn, så vi blev meldt på listen allerede inden brevet fra Danadopt nåede frem :o) Typisk os. 

Den 3. november kunne vi så første gang se dette syn - hvilken glæde!!!!!


Som det nok fremgår har vi sagsnummer 11008 :o) Så vidt vi kan tælle os frem til er vi nr. 69, men ved ikke om alle fremgår af listen. 
Vi har endnu ikke fået brev fra Danadopt med bekræftelse på vores indplacering. 
Næste skridt er indsamling af papirer til vores sagsmappe. Vi ved endnu ikke hvad vi skal fremskaffe, men vi glæder os til at få et brev, så vi kan komme i gang. 
Herefter skal alle dokumenter oversættes inden de sendes ned til Etiopien. 
Og så skal vi veeeeeeente........

Søger og sluger alt om etiopien og etiopiske adoptioner råt lige nu. Kan slet ikke få nok info og billeder og viden. Sikke et smukt folk og nogle overlækre unger. Tænk at om 3-4 år er én af dem vores!

Vi har meldt os ind etiopienforeningen, som er en forening for forældre til børn fra etiopien samt etiopiske adopterede. Vi glæder os til at lære nogle at kende som har denne vidunderlige ting til fælles med os.

Det var vist alt nyt for nu - håber snart at vende tilbage med flere gode nyheder.

Kæmpe-glad-lykkelig hilsen
Jesper & Jane

Ingen kommentarer:

Send en kommentar