Så er vores papirer blevet oversat og sendt til Etiopien. Endnu et lille skridt i den rigtige retning :o)
Stadig intet nyt fra Familiestyrelsen - nu må de altså godt snart se at få fingeren ud. Det er da ulideligt at der ikke sker en sk.. på vores liste. 2 børn siden september sidste år er lidt ringe...
Vi trænger til gode nyheder og gerne et stort boom!
Det nye børnehjem ligger i en provins som hedder Harar, og altså heldigvis ikke i Hawassa, hvor proppen efter sigende er og hvor DA får de fleste børn fra som det er nu.
Holder fast i det faktum at DA har nedskrevet ventetiden og altså forventer gang i den snart. Det tror jeg kun de gør hvis de er tæt på 100% sikre på at formidlingen snart kommer tilbage på sporet.
Men stadig, det bliver spændende at høre hvad de har at berette på landemødet d. 1. marts.
Vi har meldt os selv og hele den pukkelryggede til et foredrag d. 22. marts i Humlebæk. Det er en psykolog og tidligere PAS-rådgiver (Post Adoption Service, et rådgivningstilbud til adoptivfamilier), som kommer og giver gode råd til netværket omkring en adoptivfamilie og fortæller om de forskellige problemstillinger i.f.t. tilknytning, institutionsstart, skolestart osv. Det lyder ret spændende og vi glæder os.
Så fik jeg endelig taget billeder af de seneste tilføjelser til barnets bog:
Om tiden på ventelisten:
Mit første værelse:
Fejring af BIF:
Hilsener fra venner og familie:
Det er bare super hyggeligt og også temmelig underligt at sidde og nusse med. Det føles som om man endelig "har lov" at forberede sig og glæde sig "rigtigt" :o) Det hele kommer pludselig lidt tættere på og det er virkelig dejligt. Mange af vores samtaler herhjemme handler stadig om adoptionsrelaterede emner - det er selvfølgelig også temmelig relevant i vores liv nu og fremover. Mest af alt har vi fået glæden ind i vores proces og rejse igen efter en laaaang og hård vej. Det er simpelthen så skønt at have lov til at håbe og glæde sig.
Nok fra mig - god søndag derude
Jane