mandag den 11. juni 2012

Hovsa

Ja, som overskriften siger: Hovsa, har vist forsømt bloggen lidt. 


Ikke fordi der ikke er sket noget. Her er et lille resume af de sidste par måneder:

25. april kom godkendelsen af Abenezer fra Familieretsafdelingen, som det nu hedder.
*
29. april fik vi 2 hop og var dermed nummer 59 - jubiiiiii!! 
Næsten nøjagtig et halvt år var vi om at komme igennem de forb..... 60'ere :o)
*
2. maj fik vi endnu et hop til nummer 58.
*
7. maj et hop til nummer 57
*
og 8. juni hop til 
56.

Altså er vi pludselig midt i 50'erne - vupti. 
Vi håber sådan på at vores ophold her bliver kort og at vi snart kan fejre at vi er i 40'erne.
Vores entré i 50'erne blev fejret med en skøn middag og en hyggelig bakketur. 
Om 14 dage har jeg fødselsdag. Det eneste jeg ønsker mig er et par hop... Det er vel ikke for meget forlangt?!? :o)

Udover at det selvfølgelig er skønt med lidt aktivitet på listen, er den gode nyhed, at de børn som er kommet i forslag ser ud til at komme fra flere forskellige steder inklusive Hawassa og ikke kun fra Abenezer. Altså ser det ud til at der muligvis er begyndt at være hul igennem de fleste steder. Desuden er udmeldingen at DA håber snart at skulle finde forældre til børn fra de offentlige børnehjem.

Indtil nu er der kommet 8 børn i forslag i 2012 - der er desværre stadig lidt langt op til de 20-25 stykker som forventningerne er fra DA's side. Men lad os nu se og være optimistiske, ikke mindst. Måske det bliver en god sommer og et godt efterår :o)

Den 28. i denne måned runder vi 8 måneder på listen. Det bliver mærkeligt at runde et år til oktober. Til gengæld rykker vi jo forhåbentlig nærmere for hver eneste dag der går. Nærmere vores lille trold, som vi allerede savner helt vildt. 
Ind imellem tænker jeg på den underlige omstændighed at vores barn måske allerede er født og findes et sted derude i verden. 
Jeg håber at din vej til os bliver så blid og skånsom som omstændighederne nu tillader, min skat. 
Vi glæder os sådan til at møde dig og lære dig at kende.

Med hensyn til ventekalenderen er jeg håbløst bagud og det samme gør sig desværre gældende for Barnets Bog.
Til gengæld er haven toptunet og klar til sommer. Så mangler vi bare sommervejret....


Nå, slut for denne gang. Håber snart at vende tilbage med flere gode nyheder :o)

Jane

1 kommentar: