søndag den 9. oktober 2011

Første indlæg.

Velkommen til - en ny blog er født :o)

Vores tanke med denne blog er at dokumentere vores adoptionsproces; 
for vores egen, vores familie og venners og vores kommende barns skyld.

Men du er selvfølgelig mere end velkommen til at følge med, selvom du ikke nødvendigvis hører til i nogle af disse kategorier :o) 
Jeg ved hvor nysgerrig jeg selv er på at høre om andres erfaringer, oplevelser, tanker og følelser i denne uretfærdigt hårde proces og hvis vores lille blog kan interessere andre er det kun et plus for os.

Lidt forhistorie:
Vi har som så mange andre i denne adoptionsverden været alskens vederstyggeligheder igennem i form af fertilitetsbehandling.
Da det stod klart for os at vi ikke blev forældre ad naturens vej, var det et helt naturligt skridt for os at gå videre til adoption.
Vi blev godkendt i Juli 2010 og har siden stået på dansk venteliste mens vi sparede op til de dyrere udenlandske ventelister.

Nu er vi nået dertil hvor vi kan springe videre og lægge den forfærdelige uvished ved den danske liste bag os.
Tirsdag d. 18.10 skal vi til vores første samtale hos Danadopt og vi glæder os helt vildt. 
Det har været et hårdt år på dansk venteliste. Det er helt ufatteligt stressende ikke at have et nummer i rækken, ikke at vide om der sker noget idag, næste måned eller aldrig. Ikke at kunne gøre til eller fra, blot vente. 
Den tid er heldigvis snart slut og vi får snart en nærmere geografisk placering på vores kommende barn :o)



Vi håber at der kommer en dag hvor et indlæg hedder "Jubiiiiiiiiiii" og vi har fået den største gave af alle.

Tak fordi du kiggede forbi
Jesper & Jane

Ingen kommentarer:

Send en kommentar